Øllet

Det er det gammeldags håndværk, der giver den gode smag...

Bryggeren forvandler malt, humle, vand og gær til friskbrygget fadøl. Med en god portion omsorg hele vejen gennem processen laver han øllet efter gamle håndværkstraditioner. 

Vores forskellige øl



Vores brygger laver øllet efter gamle håndværkstraditioner og en god portion omsorg gennem hele processen. Malt, humle, vand og gær forvandles til friskbrygget fadøl, mens bryggerierne 11 gange om året også lancerer en helt ny og spændende øl.

Med inspiration fra alverdens mangfoldige ølsorter brygger vi en helt specielt månedsøl - kirsebærøl, weissbier, maj-bock eller Danmarks første hampøl for blot at nævne et par eksempler.
 

PILSNER

Vores standardøl, som er brygget efter det tyske renhedsprincip, dvs. intet andet end humle, gær, malt, vand - og TID! Ikke to bryg er helt ens, hvilket er hvilket er en del af charmen. Men uanset nuanceforskellene holder pilsneren altid en let bitterhed og en frisk syrlighed, der opvejes af en fylde og en perfekt rund eftersmag. Vores pilsner er foregangs-øllen for de mange nye ufiltrerede øl på det danske ølmarked. Da den blev serveret første gang i 1990 ved Aage Damgaards åbning af Bryggeriet Apollo, var den en stor nyskabelse. Bryggeriets pilsner bliver løbende fornyet og forbedret og er i dag en langt mere kompleks øl end den oprindelige. Undergæret.  Alk.: 4,6 %.  Malt: Primært pilsnermalt samt en anelse Münchner- og karamelmalt. Humle: Amerikansk bitter- og aromahumle.  

ALE

Vores Ale er brygget med en let bitter engelsk ale som forbillede. Den karakteriseres desuden ved en kraftig maltet smag, som afrundes af en behagelig blomsteragtig smag fra aromahumlen. Overgæret. Alk.: 4,6 %. Malt: 1/3 pilsnermalt, 1/3 Münchnermalt, karamelmalt og Weyermanns ”Carared”. Humle: Amerikansk Warrior, Perle og Sterling. 

SPECIALBRYG

I København har vi tankkapacitet til sammenlagt 4 forskellige bryg. Bryggeren bruger denne kapacitet til forskellige specialbryg, som de individuelt laver. Der vil ofte være tale om små produktioner af stærkere øl af forskellig slags. Det er specialbryg, som passer til årstiden. Specialbrygget kan være lavet med udenlandske ølklassikere som forbillede tilsat bryggerens mangeårige erfaringer og lyst til at forfine og sætte sit personlige aftryk på øllet - eller det kan være en nyskabelse som f.eks. Danmarks første lovlige Hamp Øl, "Boghveden", Rug Øl, Anis Øl el.lign. 

keyboard_arrow_up